Skip to the content

Rocktrommer, slagtøj og alt der imellem


I trommeundervisningen skal vi have musikken ind i kroppen. Trommerne er et fysisk instrument. Vi skal have hele kroppen til at arbejde sammen. Vi spiller på alt lige fra trommesæt, congas til marimbaer.

Undervisningen handler i allerhøjeste grad om at have det sjovt med at spille, og derfor er det et samarbejde mellem dig og læreren at finde ud af, hvilken retning du vil gå.

 Vi spiller til musik, øver teknik på øveplade, lærer grooves og fills og meget andet - alt sammen med improvisation som grundlæggende filosofi. Vi øver os i at bruge instrumentet til at skabe vores eget udtryk og udvide vores indre musikalitet.

I løbet af sæsonen, vil du få mulighed for sammen med andre at skrive og indspille jeres eget nummer.

Alder
Du kan starte til rocktrommer, slagtøj og alt derimellem fra 8 år.

Underviser
Troels Lund - Sørensen

Undervisningsdag
Mandag

Tidspunkt for undervisningen
Vi forsøger så vidt muligt at give alle elever undervisning, inden for det tidsrum, I ønsker på den/ de mulige undervisningsdage.
Du vil blive kontaktet af kulturskolen i august, så vi kan høre, hvilket tidsrum du/dit barn kan komme på de mulige undervisningsdage . - Det nøjagtige tidspunkt for undervisningen fastlægges efterfølgende af underviserne.

Øvning
Når du skal lære et instrument, så bliver det sjovest, hvis du øver dig lidt hver dag.

Tilbage