Skip to main content Skip to footer

Voksenhold

Her er vores hold for voksne.

Voksenundervisningen er for alle over 25 år – uanset niveau - og tager udgangspunkt i glæden ved at udtrykke sig gennem musik, enten alene eller i fællesskab med andre.

Kulturskolen tilbyder også solo- og holdundervisning på en bred vifte af instrumenter og sang. Tilmelding til voksenundervisning på et instrument og sang finder du under det enkelte instrument på siden her

Instrumentet kan du låne gratis, så du kan øve derhjemme.

SYNG DIG GLAD


Kom og SYNG DIG GLAD i et fællesskab med fokus på sangglæde og godt humør

SYNG DIG GLAD er et kor for alle, der har lyst til at synge sammen med andre og være en del af et hyggeligt sangfællesskab. Undervisningen er specielt tilrettelagt dem, der har KOL eller andre lungeudfordringer. Alle kan være med i koret uanset alder, fysiske udfordringer og sangstemme – hver fugl synger med sit næb. 

Vi arbejder med at styrke åndedrættet gennem øvelser, der træner brystkassens smidighed og de muskler, vi bruger ved sang og tale for at opnå en større frihed og kontrol over vejrtrækning og stemmebrug. Det kan være særligt gavnligt for personer med astma, KOL eller andre lungesygdomme, som kan føre til nedsat lungefunktion. 

At synge sammen med andre har mange andre gode sideeffekter for krop og sjæl - følelsen af at få mere energi i hverdagen, styrkelse af koordination og generelt mere fysisk og psykisk velvære m.m.

Det kræver ingen tidligere erfaring med korsang at være med i fællesskabet, og man kan begynde med det samme. Vi synger sange fra nær og fjern - som bl.a. sange af bl.a. Kai Normann Andersen, Tim Christensen, Anne Linnet, Alberte, Kim Larsen, Elvis og mange flere.


Underviser
Cipa Møller Pape  

Undervisningstidspunkt
Tirsdag kl. 13.00-14.30

Undervisningssted
Ishøj Kulturskole

Pris
Gratis